Folder Karrieremodel for jurister 2025 - Flipbook - Side 3
Du er en del af et fællesskab
Hos Holst, interesserer vi os for vores medarbejdere.
Vi har en målsætning om at skabe trygge og gode
rammer for alle medarbejdere, hvilket har været
blandt de bærende værdier lige fra firmaets start i
2007.
Rammerne for dette er til stede, da vi hos Holst, bl.a.
opererer med et timebudget for advokater på kun
1.500 timer (det normale antal arbejdstimer på et år
udgør til sammenligning 1.665 timer), hvoraf de 300
timer er allokeret til såkaldte Holst, timer, der anvendes til uddannelse, markedsføring og øvrige firmarelevante formål, der ikke relaterer sig til konkrete
sager.
Denne målsætning lykkes kun, når der er balance
mellem firmaets og medarbejderens forventninger
til indholdet af jobbet og den enkelte medarbejders
præstationer i jobbet.
Samtidig er vi også, qua de klienter vi har og de
sager, som vi bistår i, nødt til at kunne levere ydelser
på et højt niveau og ofte med kort varsel.
Såvel firmaets som medarbejderens forventninger
hertil vil variere fra medarbejder til medarbejder, og
vil også for den enkelte medarbejder variere over
tid.
Dette betyder, at der i perioder kan være behov for,
at der ydes en særlig arbejdsindsats - også uden for
normal arbejdstid.
Behovet for at sikre balance mellem arbejdsliv og
familieliv har altid været en prioritet hos Holst, –
også længe før work-life-balance blev et almindeligt
kendt og anvendt begreb.
Vi løfter i flok, og vi er afhængige af, at alle medarbejdere præsterer deres bedste, og til tider afhængige af, at der præsteres på tidspunkter, hvor tiden
var tænkt til andet end arbejde.
Vi italesætter derfor heller ikke work-life-balance
som noget særligt, da det for os er, og altid har været, en helt naturlig del af den forventningsafstemning, der løbende må finde sted mellem medarbejder og firma til at sikre arbejdsglæde og tilfredshed
hos både medarbejder og firma.
Vi har, for at understrege dette, en solidarisk bonusmodel, der betyder, at samtlige fastsansatte medarbejdere opnår bonus, hvis firmaet når sine samlede økonomiske målsætninger for året.
3